Fra blokken Af Jonas T. Bengtsson

 


Titel: Fra Blokken
Forfatter: Jonas T. Bengtsson
Udgivelsesår: 2020
Sideantal: 304
Forlag: Politikens Forlag
Bagsidetekst: Danny, Malik og Christian er alle tre vokset op i den samme betonblok i Københavns nordvestkvarter. De var engang bedste venner, men mens Danny kun er blevet mere kriminel, har Christian og Malik skiftet spor. Christian er blevet politimand og villaejer med kone og børn i Kastrup, og Malik læser til tandlæge og hjælper til i sin fars restaurant. 
Danny sidder inde på sjette år efter en voldsdom, da han meget uventet bliver prøveløsladt. Det første, han vil, er at opsøge sine gamle venner, men ingen har set Malik i flere uger, og selvom Christian er politibetjent, er det svært for ham at gøre noget, da han er bundet af regler og love. Dem har Danny nu aldrig set som en begrænsning, så han sætter sig for selv at finde sin forsvundne ven.

Fra blokken er en gribende historie om venskab mellem tre unge mænd, der har samme afsæt i livet, men er gået hver deres vej.

Allerede fra det øjeblik jeg så forsiden var stemningen i bogen for mig lagt, de skarpe kanter i illustrationen og de grå i grå farvenuancer giver mig et praj om hvilken type miljø bogen kommer til at foregå i og titlen fastslår det endegyldigt. Der er ikke mange kunstneriske krummelurer over forsiden - tværtimod.
Der ér til gengæld hårdt optrukken minimalistisk finesse som går fint i spænd med bogens karakteres no bullshit attitude og Jonas T. Bengtssons sproglige præcision. 
Der er tænkt over bogens fremtoning hvilket bliver yderligere understreget da jeg fjerner smudsomslaget og selve bogen ikke bare er ensfarvet, men prydet med en dåse ravioli som man kommer til at stifte yderligere bekendtskab med gennem fortællingen. Lækker detalje! Fedt med et forlag der tør tage nogle layoutmæssige chancer. 




Det første jeg bider mærke i ved denne bog er hvor velkendt alle beskrivelserne virker.
Alt lige fra beskrivelserne af karaktererne, til duftene i Malik´s fars restaurant og den håbløshed man som ungt menneske i et udsat boligkvarter så nemt kan falde i.
Den følelse som nogle af skæbnerne både fra denne bogs betonblok, men også dem fra min egen barndomsblok, desværre aldrig helt formår at krænge af sig.
Det var måske også netop derfor jeg i starten var i tvivl om persongalleriet var for klicheret. Trekløveren bestående af:
Danny den voldsparate og fængselsdømte, uden noget at miste ud over sine to barndoms musketerer. 
Malik den overbegavede og overtænkende indvandrer, der klare sig bedre end nær sagt alle andre i klassen. 
og sidst men ikke uvæsentligt: Christian, den reformerede, der med millimeter held er nået ud af ungdomskriminaliteten lige i rette tid til at melde sig under statens politifaner. 

Da læseren allerede har et ret godt billede af hvad det er for nogle typer vi skal stifte bekendtskab med, er det hér forfatterens sproglige evner skal brillere. Det kræver en stærk fortælleevne at få karaktererne beskrevet med de særtræk de hver især har på trods af arketype opbygningen i fortællingen. 
Særligt i beskrivelserne af hovedpersonens temperament fastmejsler Jonas T. Bengtsson sin evne til at mestre nuanceringens kunst sprogligt såvel som i indhold.
Jeg kunne mærke Dannys vrede bruse over uretfærdigheden og den famøse klap der går ned når hans ego bliver såret og han eksploderer i skældsord og vold.

Efter den første tredjedel af bogen kunne jeg så småt begynde at mærke hvordan klicherene både tjente sit eget formål, men jo i virkeligheden også er klicherer fordi der er en vis sandhed i dem.
Karaktererne er altså nærmere arketyper end klicherer i den klassiske forstand.
De er figurer som forfatteren bruger til at få læseren ind i et bestemt mindset, for derved at forhindrer at man ser sig om efter den underliggende strøm af små puslespils bidder, der langsomt men sikkert bygger sig op i baggrunden. Sammenhængen viser sig først da billedet er tæt på fuldendt.
Dér åbenbarede der sig til gengæld et, for mig, helt uventet plotspor som sparkede benene væk under alt den viden, jeg som læser, troede jeg havde tilegnet mig gennem bogens første to tredjedele. 

Fra blokken er en af de bøger jeg har haft med mig rundt under mine daglige gøremål og ærinder, så jeg ved hver lille ventepause kunne snige mig til et kapitel. Det egner den sig godt til både på grund af dens korte kapitelopbygning men også på grund af den stejle spændingskurve der på intet tidspunkt flatlinede.
Jeg kunne ikke få ro, før jeg vidste hvordan den endte.
Det resulterede i at den blev indhaleret på tre dage og at jeg måtte sluge de sidste 100 sider i et stykke, før jeg kunne krybe til køjs noget senere end det egentligt var planen. 

Sproget i bogen er i god harmoni med selve fortællestilen og nordvest kulissen uden at blive hverken påtaget eller fladt. Det er ellers tit for mig, det denne type bøger snubler over, hvis de ikke lykkes.
At forfatterens sprog enten slet ikke passer ind i den kulisse historien foregår i, eller at det kommer til at virke fremmed og påtaget fordi forfatteren ikke er inde i hverken jargon eller tonefald for den personkreds bogen skitserer. Det er på ingen måde tilfældet her.
Jonas T. Bengtssons sprog er både troværdigt, benhårdt og ligefremt uden at blive gentagende. Han bevarer med andre ord sprogets nuancer i et ellers ret unuanceret og firkantet miljø.

Bogens stil er en sammensmeltning af  Noir detektivroman og socialrealisme i stil med Nordkraft og det må siges at fungere mesterligt. 
Der sniger sig en subtil humor ind rundtomkring i den ellers alvorlige roman. Blandt andet i form af Dannys trofaste sidekick, snekuglen med havfruen med de sjusket påmalede øjne,  der følger ham fra fængselscellen over udslusningsherberget og videre ud i hans trøstesløse etværelseslejlighed.
Havfruen får en overraskende stor rolle i læserens blik ind i Dannys følelsesliv og tanker. 
Hun bidrager til et sjovt fortællergreb der læner sig op af fordelene ved den altvidende fortæller. 

En ting jeg dog godt kunnet have ønsket mig var, at det hektiske tempo gennem bogen blev skruet en anelse ned i slutningen af fortællingen - der kommer til at virke en smule forhastet. Dette er en mindre detalje der kun bliver relevant, fordi resten af fortællingen er så skarp og velorkestreret. 

Fra Blokken får mine varmeste anbefalinger med på vejen. 


God Læselyst. 



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag