Drengene Fra Nickel Af Colson Whitehead




Titel: Drengene Fra Nickel
Forfatter: Colson Whitehead
Udgivelsesår: 2020
Sideantal: 272
Forlag: Politikens forlag
Bagsidetekst: Forfatteren bag Den Underjordiske Jernbane er tilbage!
Elwood Curtis er fast besluttet på at blive til noget. Han er optaget af sin skole og tro mod Dr. Martin Luther Kings kamp for sorte amerikaneres rettigheder gennem fredelig modstand. Men i de amerikanske tresseres raceadskilte Sydstater skal der næsten ingenting til for at en ung sort mand kommer på den forkerte side af loven, og med ét ændrer alt sig: pludselig skal Elwood ikke længere på college, og i stedet føres han til Nickel Academy, en opdragelsesanstalt som påstår at gøre ”hæderlige, ærlige mænd” af drenge på afveje. I virkeligheden er Nickel Academy et mareridt, hvor enhver der sætter sig det mindste imod stedets depraverede
autoriteter risikerer ”en tur ud bagved”. Elwood forsøger desperat at holde fast i Dr. Kings næstekærlige idealer, mens hans nye ven og medindsatte, Turner, mener at Elwood er naiv og verden korrumperet, og eneste måde at overleve på er at spejle undertrykkernes ondskab og kynisme. Og da Elwoods idealer og Turners kynisme endelig kolliderer, får det livslange konsekvenser for dem begge.

Drengene fra Nickel er en knusende koncis og modig roman af en af vor tids allerstørste amerikanske forfattere, hvis klarsynede og inderligt menneskelige fortællinger kaster lys på vores egen fragmenterede samtid. 



Jeg er vild med omslaget på Drengene Fra Nickel. Det er enkelt og effektfuldt samtidig med at det illustrerer den følelse af ensomhed og tomhed der ramte mig, da jeg læste bogen. Personligt synes jeg at minimalistiske forsider passer rigtigt godt til tragiske fortællinger, fordi grafikken så ikke stjæler så meget fokus fra selve indholdet. Det markere samtidig straks at dét her er en bog der skal købes for historien og ikke for omslaget.
Det er selvfølgelig altid en balance, da bogen også skal fange læserens opmærksomhed.
Her synes jeg det er balanceret perfekt.   


Hovedpersonen Elwood fangede med det samme min interesse og sympati.
Han er en nuanceret karakter med masser af kød på.
Egentlig er hans historie ret klassisk: fattig dreng, der ønsker at blive til noget og derfor knokler benhårdt både i og uden for skolen, men så sker der noget der forhindrer det. I denne bog er det dog resultatet af den forhindring der kommer til at have hovedfokus - nemlig Nickel Academy. 

Elwood er ked af at have bragt skam over sin bedstemor og samtidig miste muligheden for at komme på college men mest af alt ulmer uretfærdigheden i ham. Den skæbnesvangre dag der ændrede hans fremtid bliver desværre kun starten på de uretfærdigheder han må gennemleve 
Nickel Academy er det mareridt som vil følge Elwood gennem resten af hans liv, men det er også der han beviser at han virkelig tror på Dr. Martin Luther Kings taler om kampen for sorte amerikaners rettigheder gennem fredelig modstand.
Elwood holder hovedet nede og holder sin mund, men på trods af det får han stadig de hårde straffe at føle.
Hver gang det sker tænkte jeg, at nu ville han gøre noget, afreagere på en anden elev, stikke af fra Nickel eller tage livet af sig, men det sker ikke - ihvertfald ikke før den skelsættende dag, hvor noget pludselig er forandret.

Bi-karakterene i bogen er velskrevne og lider ikke under den fejl som mange forfattere begår når de skal beskrive store grupper af individer, hvor de alle sammen skal stikke så meget ud at man til sidst ikke kan forstille sig dem som en homogen enhed - det kan jeg sagtens her.
Jeg fandt det også overraskende let at skille de forskellige voksne fra hinanden og det samme gælder  drengene, da de har nok personligetræk til at de er let genkendelige men ikke så mange at det forplumrer hovedplottet. 


Bogen foregår i en spændende periode rent tidsmæssigt, da den følger Sydstaternes begyndende smuldren i kampen for at beholde et raceadskilt samfund.
En tid hvor Martin Luther Kings taler samlede tusindevis af afroamerikanere, for at lytte til hans næstekærlige idealer og hans stålsatte tro på at borgerrettighedsbevægelsen 
 ville vinde over racismen og raceadskillelsen i hele U.S.A. 

Colson Whitehead beskriver volden på Nickel uden at udpensle den unødigt. Dette greb ser jeg også tit i anden 2. verdens krigs litteratur, og begge steder virker det enormt stærkt. Han skaber en klaustrofobisk stemning, hvor der er tydeligt at akademiet ikke opdrager med anerkendende tilgang og opmuntring men derimod driver et velorkestreret rædselregime, hvor al struktur er bygget på frygt og afstraffelse.
En dreng forsvinder eksempelvis efter en boksekamp og selvom ingen siger det, er drengene ikke et sekund i tvivl om hvad der er sket med ham.
 

Der er dog også lyspunkter under Elwoods ophold på opdragelsesanstalten.
Eksempelvis da de under det daglige tvangsarbejde skal rydde op i den nedlagte staldbygning på grunden og finder en gammel rusten dåse med et indhold der giver drengene et samtaleemne at varme sig ved i lang tid efter. De planer der bliver lagt i den forbindelse, er en form for træden vande for at gøre livet dér tåleligt - ihvertfald for størstedelen af drengene. For en af dem bliver det dog en for stor fristelse og planen føres ud i livet, til de andre og hans egen store skræk og fryd.
Et andet eksempel er, da eleverne på grund af en statskontrol for én gangs skyld får den mad der egentlig bliver leveret til dem, men normalt bliver solgt til områdets lokale resturanter og forretningsdrivende. På trods af at de alle ved at det udelukkende er til ære for tilsynet, tillader de sig selv at nyde deres held i dét korte glimt af retfærdighed. 


Under al elendigheden har drengene dog én fælles ting at holde fast i, nemlig målet om at forlade Nickel før den typiske løsladelse i forbindelse med de fylder 18 år.
Også her er ledelsen på Nickel udspekulerede og har opbygget et pointsystem, som bliver ført med lemfældig hånd så ingen i sidste ende kan være helt sikker på, hvad der giver pluspoint og hvad der trækker point fra. 

Dette system prøver Elwood imidlertidig at perfektionere og knække, så han kan stige hurtigt i graderne og derved potentielt komme tidligere hjem - måske endda inden hans bedstemor dør. 
Han bliver anbefalet af en anden dreng til et eftertragtet job der hurtigt viser sig at have en bettersød eftersmag da han ender i en ubehagelig moralsk kamp, hvor han ufrivilligt bliver en del af Nickels korruptionsregime. Han prøver at dulme sine moralske skrupler ved at nedfælde hver eneste opgave han udfører sammen med den anden dreng, Turner, for at kunne fortælle om det, når han en dag forhåbentlig forlader Nickel i live. 


En gang i mellem støder jeg på bøger der er så rå at jeg bliver nødt til at holde nogle pauser i læsningen. Denne her er en af dem. Det er samtidig grunden til at jeg vil anbefale den. Denne bog tager os nemlig med ind i en verden som vi alle har brug for at have kendskab til, ligegyldig hvor brutal den så end må virke. Det er den eneste måde vi kan undgå at historien gentager sig. 

Det var blandt andet den historiske baggrund og det faktum at Nickel Academy er baseret på et virkeligt sted, der fik mig til at læste mig igennem de voldsomme scener og som i perioder fik mig til at glemme tid og sted, for på trods af den klassiske fortælling har Drengene Fra Nickel en evne til at fange og fastholde sin læser helt til sidste side. 

Sproget i bogen er stærkt og råt uden at blive kynisk. Det giver en præcis og fortættet prosa nærmest uden fyld. Det er med til at bidrage til den klaustrofobiske stemning i bogen som flere gange efterlod mig i et modsætningsfyldt vakuum, da jeg på den ene side trængte til en pause for at kunne tage det hele ind og på den anden side ikke kunne vente med at finde ud af hvordan det hele endte. Jeg fandt dog en balance så jeg formåede at tage det hele ind uden at holde for lange pauser så historien ikke begyndte at miste sin effekt. 

Til sidst er der vidst kun at sige at det ikke er så underligt at Colson Whitehead modtog flere prestigefyldte priser for sin tidligere udgivelse Den Underjordiske Jernbane og opnåede millioner af læsere over hele verdenen.
Er den bare bare halvt så god som Drengene Fra Nickel er den virkelig værd at læse. 






God Læselyst. 








Kommentarer

Populære opslag