Gry Kappel Jensen: Roser og Violer (Rosenholm-trilogien bog 1)


Roser og Violer er udleveret af forlaget som anmeldereksemplar, anmeldelsen er dog på ingenmåde påvirket deraf.

Titel: Roser og Violer (1. del af Rosenholm-Trilogien) 
Forfatter: Gry Kappel Jensen
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 347
Forlag: Turbine
Bagsidetekst: 
Roser er røde.
Violer er blå.
Jordbær er søde.
Er du mon ligeså?
Det er tidligt om morgenen d. 7. juli, og fire piger fra fire forskellige steder i Danmark er på vej til Rosenholm Kostskole et sted på Sjælland. Alle har de fået en invitation til et informationsmøde på den mystiske skole. Ingen af dem ved, at mødet vil ændre deres liv for evigt …
Da de møder op på skolen, finder pigerne snart ud af, at Rosenholm ikke er et almindeligt gymnasium – det er et sted, der uddanner magikere. En helt ny verden åbner sig for pigerne, der nu skal til at lære deres egne evner at kende, men i løbet af deres første år på skolen vikles de ind i opklaringen af en gammel mordgåde, der truer med at få fatale følger i nutiden.
Roser og violer er første bind i fantasytrilogien Rosenholm – en ny serie til teenagere og y/a-læsere. Den er fyldt med magi, romantik og mystik, og de magiske elementer er bl.a. inspireret af nordisk mytologi, naturmagi og åndemaneri.
Som typisk for young adult-romaner er Roser og violer også en coming-of-age-historie, der handler om at finde sig selv, om venskaber og om (forbudt) kærlighed.

Roser og violers omslag fangede med det samme mit blik med det snirklede mønster der langsomt folder sig ud over forsiden. Bogen er i lækker hardback kvalitet med dertil hørende smudsomslag. Forsideillustrationen er trykt både på omslaget og på selve bogen. Det er for mig et kæmpe plus, da jeg tit sidder tilbage med en flad fornemmelse når jeg fjerner støvomslaget for at læse, og bogen så bare er ensfarvet med titlen trykt på bogryggen.
Det giver mig en følelse af at der er lagt umage og dedikation i helhedsindtrykket når der er tænkt på detaljerne. Et andet eksempel på finessegraden i denne udgivelse er sidelayoutet, hvor det arabeskelook fra forsiden er videreført i side-designet.
Jeg er vild med den slags detaljer, fordi det giver den enkelte udgivelse et personligt præg og er med til at opbygge stemningen i historien. I dette specifikke tilfælde bygges der videre på illusionen om skolens gamle traditioner og baggrund.

Sproget er nuanceret og læseligt for de yngste i aldersangivelsen, uden at være så enkelt at det bliver uinteressant for den ældste del af målgruppen.
De ord og fraser der relaterer sig til den interne verdens logik er forklaret uden af man får følelsen af infodump. Hvilket er godt. Infodump kan tit komme til uforvarent at slå en historie ihjel ved at bremse flowet for at supplerer med uddybende forklaringer, der dybest set kunne være flettet ind i fortællingen.
De unges sprog er realistisk og opdateret uden at virke påtaget eller "falsk".
Her viser Gry Kappel et sprogligt overskud som desværre tit bliver nedprioriteret når der skrives til unge. Det er en af de ting jeg husker tydeligst ved de bøger jeg læste som teenager: når forfatteren prøvede at imiterer vores jargon og faldt håbløst igennem og jeg knap nok kunne læse videre uden at krumme tæer. Det var virkelig noget der rev mig ud af flowet i bøgerne. Så det glæder mig at forfatteren har manøvreret behændigt uden om den faldgruppe.

Universet i Roser og Violer vakte minder fra min barndom, da jeg læste Harry Potter bøgerne første gang. Det skyldes både at de har genren og målgruppen tilfælles og også at der helt klart er søgt inspiration i J. K Rowlings fortællinger.
I dette tilfælde er det ment som en positiv observation for Gry Kappel Jensen stjæler ikke ukritisk med arme og ben, men indarbejder inspirationen på en måde hvor den skaber sin egen fortælling og verden. Derfor fremstår inspirationen mere som en hyldest til de ikoniske ungdomsbøger end som et forsøg på plagiat. Det magiske univers fremstår gennemarbejdet og indeholder en logik der er nem at sætte sig ind i og forstå, også for de yngre læsere. Jeg kunne dog have ønsket at der blev gået mere i dybden med magien og undervisningen på skolen.

Bogen er opdelt i kapitler af overskuelig længde med små afbræk i brødteksten, i form af sedler med skolens regler og sms korenspendencer mellem de fire hovedpersoner og resten af bogens karakterer. For mig viser det at Gry Kappel Jensen har været sin målgruppe meget bevidst, og har sat sig ind i hvordan hun giver unge læsere en posetiv læseoplevelse.
Dét er dejligt at se, særligt i Young-Adult og Fantasy genren som ellers tit bliver negligeret i udgivelser med dansk som originalsprog.
Både på dansk og andre sprog spænder YA genren mildest talt bredt i kvalitet og worldbuilding og denne udgivelse er uden tvivl i den gode ende.
Selve sms trådene er selvfølgelig en smagssag. For mig virker de noget forstyrrende for historien, men jeg er også i den ældre del af målgruppen. Jeg tror at de for den yngre eller den mindre læseerfarne del af målgruppen kan gøre historien mere let fordøjelig og relaterbar.

Med hensyn til de yngre læsere, er det dog værd at bemærke at en af de fire hovedpersoner kan have nogle trickerpunkter når det kommer til unge med selvskadende adfærd. Bogen forherligere det på ingen måde, men emnet berøres flere gange i forbindelse med en af de fire magi-grene (blodmagien) og særligt i forhold til en af karakterende. Jeg vurderer ikke, at det er et generelt problem, men for særligt udsatte, allerede selvskadende unge er det dog vigtigt at bemærke.
I samme ombæring kan man som forældre måske også overveje, om det kunne bruges som en tabufri indgang til dialog med sit barn om emnet, og andre emner i samme gruppering.

Plottet udspiller sig primært på kostskolen Rosenholm, hvor de fire hovedperson tilbringer deres dagligdag. Hvert kapitel indledes med en dato og navnet på den af de fire piger der fortælles fra. Grebet gør, at jeg som læser føler mig tættere på hver enkelt af af de fire hovedpersoner.
Karakterudviklingen er flydende og let relaterbar uden at blive banal eller klicheret. Karaktererne er ballancerede og har alle sammen træk, vi som læsere kan spejle os i. Det får dem til at skabe en helhed der fungere rigtig godt, særligt til at drive historien frem.
Spændingskurven er dynamisk og topper de helt rigtige steder, men tempoet kunne med fordel have været skruet en anelse ned. Det kan være svært at nå at få de forskellige plotdele til at bundfælde sig, og de kunne sagtens have tålt at blive udfoldet lidt mere undervejs.

Jeg var spændt til sidste side, og er glad for jeg ikke skulle vente et år på efterfølgeren, for sikke en cliffhanger at slutte af på. Den spænding havde da næsten ikke været til at holde ud i et helt år.
Når det så er sagt må jeg sige at jeg har høje forventninger til de to næste - hvilket jo også forpligter i forhold til at holde standarden fra den første bog.



God Læselyst. 




Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag