Se mor, jeg danser af Puk Elgård
Titel: Se mor, jeg danser
Forfatter: Puk Elgård
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 280
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bagsidetekst: Se mor, jeg danser er en hyldest til livet. Det er også fortællingen om en ukuelig tro på, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom. Puk Elgård fortæller historien om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden.
Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia var lægernes eneste råd: "Få et andet barn med det samme." Lige efter begravelsen blev Puk undfanget og kom til verden som det, hun selv kalder et erstatningsbarn. Selvom Puk kun var seks år, da hun opdagede sandheden om sin søster, forstod hun langsomt familiens tab og påtog sig opgaven med at forsøge at holde forældrene på fode. Men sorgen havde slået dybe revner i fundamentet. Opvæksten var præget af forældrenes store forbrug af alkohol og piller og af farens ludomani og morens skrøbelige psyke – og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.Puk Elgård har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne krybende frem, og pludselig er hun tættere på tragedien end nogensinde før.
Jeg har været utrolig splittet i forhold til denne bog.
Da jeg så den skulle udkomme, glædede jeg mig helt vildt til at læse den - og da den kom med posten kastede jeg mig over den. Omkring 50 sider inde i bogen gik pusten dog lidt af begejstringen.
Puk har altid haft en plads i mit hjerte, fordi hun er så positiv og har så stor en kampgejst, men jeg synes desværre ikke at hendes personlighed kommer rigtigt til udtryk i bogen.
Der er noget stift over bogen. Som om historien ikke rigtigt tager sig selv på sig, eller som om Puk måske ikke rigtig har lyst til at dele sin rejse med læseren alligevel.
Det resulterer i en lidt ærgerlig, snagende følelse som at læse i nogens dagbog, men uden de juicy detaljer.
Detaljegraden i bogen er generelt minimal, både i tilbageblikkene og i den nutidige fortælling.
Dét gør at jeg får svært ved at se scenerne for mig.
Bogen er egentlig velskrevet og sproget flyder da også fint, men der mangler ligesom noget.
Jeg har svært ved at sætte en finger på hvad det præcist er, udover dybden, det bliver for mig en fortælling i 2D hvor man hele tiden venter på det næste lag, spadestikket dybere.
Der er scener i bogen der rammer mig og hvor Puk løfter en flig af den sorg hun bærer på.
Lige dér fungere bogen rigtigt godt - der er bare for langt mellem de scener.
Jeg synes også at bagsideteksten lægger op til en anden historie end den man rent faktisk får.
I hvert fald fik beskrivelsen mig til at tro at vægten i historien lå på det at være et erstatningsbarn, og det synes jeg ikke den gør i bogen.
Det spor jeg synes der vejer tungest er indianerceremonisporet.
Det er sprogligt velskrevet men igen mangler der detaljer, både på personerne og omgivelserne.
Jeg ville gerne have hørt mere om hvad der foregik i lejeren, når der ikke var en specifik ceremoni igang. Det ville give mulighed for at mærke stemningen mere og få beskrevet de andre kvinder lidt grundigere. Der er kun meget korte beskrivelser, grænsende til ingen, af de fleste af kvinderne som ikke desto mindre er væsentlige for Puks ophold i lejren.
Bogens omslag er til gengæld gennemført og stilrent, med de gule nuancer som et gennemgående tema, også inde i selve bogen hvor kapitel-opdelingerne er i varm solsikkegul.
Starten af nye afsnit inden for kapitlerne markeres med en lille fjer midt på siden, hvilket er en fin detalje når man igennem fortællingen lærer betydningen bag.
Skriftstørrelsen er behagelig og der er valgt en letlæselig font uden for mange krummelurer.
En rigtig fin detalje i bogens opsætning er alle billederne, er med Puks håndskrevne noter til.
Dét bringer noget personlighed og varme ind.
Overordnet er det en udemærket bog der dog desværre ikke levede op til mine forventninger om dybde og refleksion. Jeg havde forventet at høre meget mere om Puks følelser omkring at være et erstatningsbarn og nok også at få flere konkrete scener fra hendes opvækst.
De er dér, men de er få i forhold til hvor meget resten fylder.
Jeg vil anbefale bogen til en sommerhustur, eller til at have med på en lang togtur, da den er nem at gå til og fra.
God Læselyst.
Sif Friis Scherrebeck
Facebook: https://www.facebook.com/enbibliofilsbekendelser
Da jeg så den skulle udkomme, glædede jeg mig helt vildt til at læse den - og da den kom med posten kastede jeg mig over den. Omkring 50 sider inde i bogen gik pusten dog lidt af begejstringen.
Puk har altid haft en plads i mit hjerte, fordi hun er så positiv og har så stor en kampgejst, men jeg synes desværre ikke at hendes personlighed kommer rigtigt til udtryk i bogen.
Der er noget stift over bogen. Som om historien ikke rigtigt tager sig selv på sig, eller som om Puk måske ikke rigtig har lyst til at dele sin rejse med læseren alligevel.
Det resulterer i en lidt ærgerlig, snagende følelse som at læse i nogens dagbog, men uden de juicy detaljer.
Detaljegraden i bogen er generelt minimal, både i tilbageblikkene og i den nutidige fortælling.
Dét gør at jeg får svært ved at se scenerne for mig.
Bogen er egentlig velskrevet og sproget flyder da også fint, men der mangler ligesom noget.
Jeg har svært ved at sætte en finger på hvad det præcist er, udover dybden, det bliver for mig en fortælling i 2D hvor man hele tiden venter på det næste lag, spadestikket dybere.
Der er scener i bogen der rammer mig og hvor Puk løfter en flig af den sorg hun bærer på.
Lige dér fungere bogen rigtigt godt - der er bare for langt mellem de scener.
Jeg synes også at bagsideteksten lægger op til en anden historie end den man rent faktisk får.
I hvert fald fik beskrivelsen mig til at tro at vægten i historien lå på det at være et erstatningsbarn, og det synes jeg ikke den gør i bogen.
Det spor jeg synes der vejer tungest er indianerceremonisporet.
Det er sprogligt velskrevet men igen mangler der detaljer, både på personerne og omgivelserne.
Jeg ville gerne have hørt mere om hvad der foregik i lejeren, når der ikke var en specifik ceremoni igang. Det ville give mulighed for at mærke stemningen mere og få beskrevet de andre kvinder lidt grundigere. Der er kun meget korte beskrivelser, grænsende til ingen, af de fleste af kvinderne som ikke desto mindre er væsentlige for Puks ophold i lejren.
Bogens omslag er til gengæld gennemført og stilrent, med de gule nuancer som et gennemgående tema, også inde i selve bogen hvor kapitel-opdelingerne er i varm solsikkegul.
Starten af nye afsnit inden for kapitlerne markeres med en lille fjer midt på siden, hvilket er en fin detalje når man igennem fortællingen lærer betydningen bag.
Skriftstørrelsen er behagelig og der er valgt en letlæselig font uden for mange krummelurer.
En rigtig fin detalje i bogens opsætning er alle billederne, er med Puks håndskrevne noter til.
Dét bringer noget personlighed og varme ind.
Overordnet er det en udemærket bog der dog desværre ikke levede op til mine forventninger om dybde og refleksion. Jeg havde forventet at høre meget mere om Puks følelser omkring at være et erstatningsbarn og nok også at få flere konkrete scener fra hendes opvækst.
De er dér, men de er få i forhold til hvor meget resten fylder.
Jeg vil anbefale bogen til en sommerhustur, eller til at have med på en lang togtur, da den er nem at gå til og fra.
God Læselyst.
Sif Friis Scherrebeck
Facebook: https://www.facebook.com/enbibliofilsbekendelser
Kommentarer
Send en kommentar