Tyverier af Thomas Korsgaard

Bogen er udleveret som anmeldereksemplar fra forlaget, men det påvirker på ingen måde anmeldelsen.

 Titel: Tyverier
Forfatter: Thomas Korsgaard
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 140
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bagsidetekst: Femten noveller om hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger.
I Tyverier skriver Thomas Korsgaard om betydningsfulde øjeblikke i en række personers liv. Om at blive konfronteret med sin fortid på et posthus. Om at kravle ud ad vinduet til en familiefrokost efter at have fået sandheden at vide. Om at være på jagt efter årets nytårsmiddag i en container. Om at forsøge at sælge en forsikring til en døende og meget mere.Ikke mindst handler fortællingerne om at stjæle ting og sager – og liste hemmeligheder ud af folk – uden at det nogensinde bliver opdaget.Thomas Korsgaard debuterede som 21-årig i 2017 med Hvis der skulle komme et menneske forbi, og året efter kom fortsættelsen En dag vil vi grine af det. Begge romaner, som i et vist omfang er inspireret af Korsgaards egen opvækst på en gård uden for Skive, fik en overvældende positiv modtagelse, og han er bl.a. blevet kaldt "Et af Danmarks absolut mest opsigtsvækkende og overbevisende litterære talenter".

Forsiden er enkel og passer derfor enormt godt til det kontante og samtidigt afdæmpede indhold. 
Bogens omslag er i let støvede farver og er prydet med fire enkle skitser, som på hver deres måde knytter sig til en af samlingens fortællinger. Det synes jeg er en hyggelig detalje, som giver samlingen personlighed. Da jeg havde spottet optrækskaninen i den første novelle (som også er titelnovellen) gik der hurtigt lidt skattejagt i at finde de andre, efterhånden som jeg læste mig gennem samlingen.
Det er en meget lille detalje, men gav alligevel en sjov skattejagts-følelse. 
Formatet er hardback, hvilket for mig altid er et plus - da jeg godt kan lide at have en bog med mig overalt og jeg samtidig gerne vil holde mine bøger i perfekt stand.
Det er unægteligt er noget nemmere når det ikke er en paperback eller andre af de bløde formater. 
Med andre ord er jeg æstetisk meget begejstret for bogen. 

 Jeg er kommet lidt sent ind i Thomas Korsgaards forfatterskab, da jeg ikke har læst hans to anmelderroste romaner: Hvis der skulle komme et menneske forbi og En dag vil vi grine af det.  Det er en kendsgerning der bestemt skal gøres noget ved hurtigst muligt! Faktisk er jeg allerede i gang med hans debut.
Det, at jeg ikke havde læst andet af ham før, gjorde at mine forventningerne var ret blandende:  på den ene side roste alle hans forfatterskab til skyerne for de to tidligere udgivelser, og på den anden side er der tit et element af hype-effekt når først populariteten omkring en bog når en vis højde. Derfor var jeg ret spændt på at se om det hele bare var hype eller om han var så dygtigt som folk sagde. 

 Jeg endte alligevel med at have ret høje forventninger til Tyverier. Hvilket godt kan være farligt fordi man så nemt bliver skuffet. Det er dog på ingen måde tilfældet her. Som læser skulle jeg  lige vende mig til de korte afsluttede historier, hvor jeg sad tilbage med lysten til at høre mere om de enkelte personer, uden mulighed for forløsning.
Jeg er fuldtud bevidst om at det er en del af novellens præmis - men i denne samling synes jeg det er ekstra udtalt da mange af historierne slutter midt i historiens klimaksscene.
Da jeg havde vænnet mig til den præmis, endte jeg dog med at holde af måden Korsgaard bruger grebet på. Det reflekterer på mange måder hvordan vi også, som mennesker, glider ud og ind af hinandens liv og hverdag.  

 Jeg slugte samlingen i én læsning - uden hverken at holde pause for at strække ben eller ryge. Med andre ord har han sat den lige i skabet og mestrer virkelig kunsten at balancere en fortælling. Han maler det inderligt ubehagelige frem i det usagte og pirker til vores kollektive dårlige samvittighed - særligt over de ting vi ubevidst vælger at overse i hverdagen for at få det hele til at køre. 

 Samlingen er melankolsk, uden at det kammer over i hverken det patetiske eller skabede. Det ser man ellers tit hvis der bliver skruet lidt for meget op for melankolien.  
Korsgaard lader den mørkere del af følelses-registeret få frit spil og udstiller samtidig nogle af menneskets forskellige skyggesider på en balanceret og realistisk måde. Uden for meget drama - så det ikke bliver overgjort. 

 Det var svært at vælge enkelte noveller ud som særligt anbefalelsesværdige, da niveauet generelt ligger stabilt i gennem samlingen - men jeg vil nu alligevel prøve: 
JEG RINGER FORDI
I BOR DA MEGET PÆNT
DRENGETING 
og EN FAR 
er helt klart dem der brændte sig mest fast hos mig, men som sagt er Tyverier generelt velkomponeret og lynende godt skrevet.

Jeg satte mig egentlig til rette med intentionen om at  læse en enkelt af novellerne, inden jeg gik i gang med dagens gøremål - men inden jeg havde fået set mig om var formiddagen gået og jeg havde læst hele samlingen i stedet for at få sat vasketøj over. Jeg elsker når bøger suger mig ind på den måde.  Det er lige præcis  dét god litteratur skal kunne  - få en til at glemme alt om både vasketøj og tid og sted. 
På trods af de relativt korte tekster formår Thomas Korsgaard at få bygget karakterene fint op, så man hurtigt føler at man kender dem og deres handlemønstre. Og lige som man tror, at man har regnet handlingen ud - får historien så alligevel et twist som man ikke havde forudset. 

 Styrken i teksterne er for mig helt klart alt det usagte som ulmer mellem linjerne.
Alt det indestængte som ligger latent i fortællingerne og som først udfolder sig når man fordyber sig i de enkelte noveller. Nogle af scenerne er så tåkrummende pinlige og ubehagelige at de næsten tenderer klovn og Frank Hvam følelsen. Hvor jeg på den ene side griner højt og samtidig bare ønsker at personen ville stoppe sig selv inden det bliver ALT for pinligt.
For mig er det interessant at se lige dét greb brugt i litteratur - da det normalt er noget jeg mere forbinder med film og serie mediet. En anden styrke forfatteren besidder, er at kunne beskrive livssituationer så indlevende at man føler man står lige midt i situationen - samtidig med at man kan mærke karakterernes frustrationer og følelser helt livagtigt. 

 Nu hvor jeg har læst mig gennem den første af hans to romaner, må jeg dog sige at jeg håber han vender tilbage til det format også. Da det klart virker til at være hans rette element - jeg nød at se hvad han kunne når karakterene fik den plads som romanformatet giver mulighed for. 

 For at opsummere, er det en stærk novellesamlingen jeg klart vil anbefale jer at læse.
Jeg synes dog ikke den er i samme liga som hans romaner. 
Jeg tror at vi kan se frem til meget fantastisk litteratur fra Thomas´pen i fremtiden. Jeg kommer ihvertfald til at holde skarpt øje med nye udgivelser fra ham.    

God Læselyst. 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag