Anne Zenon: Ikke Noget At Tale Om
Titel: Ikke noget at tale om
Forfatter: Anne Zenon
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 174
Forlag: Brændpunkt
Bagsidetekst:
vi taler ikke om børnene
vi knalder
børnene er ikke
synkroniseret
de kører en 7/7
tilsammen er vi
som et ur
der går forkert
en hær af stedsøskende
ude af takt
børnene er ikke
synkroniseret
de kører en 7/7
tilsammen er vi
som et ur
der går forkert
en hær af stedsøskende
ude af takt
Nyskilte Kathrine i midten af 30´erne pendler mellem moderskab og pludselig opstået ungdom i 9/5-ordning.Efter skilsmissen befinder hun sig et fremmed sted i sit liv, hvor musik og sex konkurrerer med madpakker og sengetider. Kathrine indleder et lidenskabeligt forhold til en sanger. Hun kaster sig hovedkulds ind i forholdet og mister sig selv.Kathrine er primærfamiliens mønsterbryder og eneste akademiker i arbejderfamilien, men hun er ikke trådt ud af mønsteret med at lade sig styre af en mand. Dette mønster gælder ikke mindst i forhold til hendes far, og et personligt opgør er uundgåeligt.
Vi kender vidst alle talemåden: døm ikke en bog på dens omslag, men derfor er det nu stadigt lækkert med flotte bøger. Jeg er egentlig mest til hardback-udgaver men trenden går jo mere og mere mod det "nye" format Luksuspaperback, og som det også er tilfældet med denne bog, er det tydeligt at der bliver lagt megen umage i den nye slags paperbacks.
Skitsetegningen på forsiden passer virkelig godt til indholdet. Den viser hovedpersonens facetter - særligt den nysgerrige side og den lidt mere usikre/sky side.
Udover at forsiden passer godt til indholdet drager kvindes øjne også én ind, og gør at det ikke er en bog man bare registrerer uden rigtigt at se den.
Udover at forsiden passer godt til indholdet drager kvindes øjne også én ind, og gør at det ikke er en bog man bare registrerer uden rigtigt at se den.
Den er sat læsevenligt op, med ret stor afstand mellem linjerne til dem der går op i det - her tænker jeg primært på svagtseende og ordblinde (JA ordblinde læser også - dysleksi kommer i mange grader)
Jeg har tit undret mig over ideen med prosa-digte, men i denne samling giver det god mening. Linjebrudene og de korte sætninger understreger ensomheden og desperationen hos jeget. Flowet ville være røget hvis de blev skrevet ud til lang prosa.
Hver enkelt linje kommer til at stå stærkere på dén måde - og jeg mangler faktisk ikke at få uddybet historien mere, hvilket ellers tit er tilfældet for mig, når det er digte med et prosaisk forløb.
Hver enkelt linje kommer til at stå stærkere på dén måde - og jeg mangler faktisk ikke at få uddybet historien mere, hvilket ellers tit er tilfældet for mig, når det er digte med et prosaisk forløb.
Det er mit indtryk at Anne Zenon har været meget bevidst i sine valg - intet virker overladt til tilfældighederne. Navnene i bogen er et godt eksempel - dem bruger Anne Zenon på en fed måde. Faderen hedder foreksempel Den Bedste, selvom man efterhånden finder ud af, at det nok ikke er hele sandheden om ham. Kælenavnet emmer af slet skjult sarkasme, men giver stadig mening, fordi kærligheden tydeligt også er tilstede. Fordi han i sidste ende - på trods af sin druk - altid er den der er der for jeget og hendes barn (hans barnebarn) når det gælder.
Ikke noget at tale om er en bog der virkelig opererer i det blottede og ufiltrerede.
Følelserne er på fuld skrue hvor end de kommer fra i følelsesregistreret.
Samtidig er der en nøgternhed gennem dagene, der gør at det hele ikke kammer over og bliver skabet og intetsigende.
Jeg så at bogen et sted blev beskrevet som en slags chick-litt, det må jeg sige jeg er meget uenig i. Jeg nyder selv at læse bøger som shopoholic serien når jeg er på ferie eller andet i den dur, så intet ondt om genren, men denne bog har altså mere på hjerte både sprogligt og følelsesmæssigt end den gængse Chick-litt.
Jeget er sårbart i alle sine relationer, hvad end det er overfor sine fraskilte forældre, lægesekretæren, eksmanden, veninden eller sin lille datter. Hun er usikker og selvudslettende, men bærer stadig på en stor opdrift der bare venter på at hun rammer bunden - så den kan komme til sin ret. Den bratte slutning efterlader læseren tilbage i det samme tomrum som jeger føler efter bruddet, med eksen i starten af bogen - hvilket jeg synes er en lækker finesse.
Der står en masse pointer og dirrer mellem linjerne. Et godt eksempel er et modermærke der nævnes forholdsvis tidligt i bogen, og som man ikke umiddelbart tillægger den store betydning - men langsomt bygges det op i læserens bevidsthed jo flere gange det nævnes. Jeg kunne ihvertfald hurtigt begynde at mærke en knude i maven, når jeg tænkte på at et lille barn risikerede at miste sin mor. Modermærket tolker jeg som en mere generel metafor for jegets liv og som endnu en ting som jeget ikke taler med nogen om, udover for at få tjekket om det er normalt. Lidt ligesom med mange af de samtaler hun ikke har med menneskerne omkring sig. Man får først forløst sin ængstelse omkring modermærket på side 126, hvilket jeg synes fungere ret godt i forhold til spændingskurven i bogen.
Hvis jeg skal komme med et lille minus, må det være at der ikke er så meget nyt under solen. Vi kender historien - hvis ikke fra vores eget liv, så fra masser af film og bøger.
På trods af det, sidder man ikke tilbage med følelsen af at man ved hvor det hele ender - og det er vel det vigtigste. Desuden er formatet og skrivemåden, ihvertfald for mig, en ny måde at læse om det på.
Til slut vil jeg bare konkludere at: en ting er sikkert - Anne Zenon skriver stilsikkert om sårbarheden efter et brud og hvordan man får lange nætter i byen til at hænge sammen med mælkesnitter i madkassen og rundesyge - som også har nået børnenes forældre.
Sif Orall Friis Scherrebeck
Facebook: https://www.facebook.com/enbibliofilsbekendelser
Følelserne er på fuld skrue hvor end de kommer fra i følelsesregistreret.
Samtidig er der en nøgternhed gennem dagene, der gør at det hele ikke kammer over og bliver skabet og intetsigende.
Jeg så at bogen et sted blev beskrevet som en slags chick-litt, det må jeg sige jeg er meget uenig i. Jeg nyder selv at læse bøger som shopoholic serien når jeg er på ferie eller andet i den dur, så intet ondt om genren, men denne bog har altså mere på hjerte både sprogligt og følelsesmæssigt end den gængse Chick-litt.
Jeget er sårbart i alle sine relationer, hvad end det er overfor sine fraskilte forældre, lægesekretæren, eksmanden, veninden eller sin lille datter. Hun er usikker og selvudslettende, men bærer stadig på en stor opdrift der bare venter på at hun rammer bunden - så den kan komme til sin ret. Den bratte slutning efterlader læseren tilbage i det samme tomrum som jeger føler efter bruddet, med eksen i starten af bogen - hvilket jeg synes er en lækker finesse.
Der står en masse pointer og dirrer mellem linjerne. Et godt eksempel er et modermærke der nævnes forholdsvis tidligt i bogen, og som man ikke umiddelbart tillægger den store betydning - men langsomt bygges det op i læserens bevidsthed jo flere gange det nævnes. Jeg kunne ihvertfald hurtigt begynde at mærke en knude i maven, når jeg tænkte på at et lille barn risikerede at miste sin mor. Modermærket tolker jeg som en mere generel metafor for jegets liv og som endnu en ting som jeget ikke taler med nogen om, udover for at få tjekket om det er normalt. Lidt ligesom med mange af de samtaler hun ikke har med menneskerne omkring sig. Man får først forløst sin ængstelse omkring modermærket på side 126, hvilket jeg synes fungere ret godt i forhold til spændingskurven i bogen.
Hvis jeg skal komme med et lille minus, må det være at der ikke er så meget nyt under solen. Vi kender historien - hvis ikke fra vores eget liv, så fra masser af film og bøger.
På trods af det, sidder man ikke tilbage med følelsen af at man ved hvor det hele ender - og det er vel det vigtigste. Desuden er formatet og skrivemåden, ihvertfald for mig, en ny måde at læse om det på.
Til slut vil jeg bare konkludere at: en ting er sikkert - Anne Zenon skriver stilsikkert om sårbarheden efter et brud og hvordan man får lange nætter i byen til at hænge sammen med mælkesnitter i madkassen og rundesyge - som også har nået børnenes forældre.
God Læselyst.
Sif Orall Friis Scherrebeck
Facebook: https://www.facebook.com/enbibliofilsbekendelser
Kommentarer
Send en kommentar