Der Der af Tommy Orange

Denne bog er udleveret som anmeldereksemplar af politikensforlag, dette påvirker dog på ingen måde anmeldelsen. 

Titel: Der Der 
Forfatter: Tommy Orange
Udgivelsesår: 2018
Sideantal: 290
Forlag: Politikens forlag
Bagsidetekst: 
I dagene op til årets store begivenhed for indianerstammerne i Oakland, den traditionelle dansefest, de kalder The Oakland Powwow, følger vi tolv vidt forskellige personer, mens de gør sig klar til at spille hver sin rolle i festlighederne. Alle har de deres helt særlige grund til at være med, og mens de forbereder sig, hver med sine drømme og forventninger, ambitioner eller bange anelser, ved ingen, hvem af dem der vil overleve den ’store dag’.
En af dem drager af sted for at begå en forbrydelse, men han kan ikke gøre sig nogen forestillinger om, hvor vanvittigt og tragisk den beslutning vil udvikle sig.
Tommy Orange har skrevet en skelsættende roman om vold og vanvid, en rå og usentimental roman. Men er også en roman om styrke og sammenhold, en fortælling om, hvordan moderne indianere lever og måske overlever i de store amerikanske byer i dag.


Allerede inden jeg gik igang med at læse denne bog havde jeg kæmpe forventninger til den, både på grund af temaet og den meget positive omtale den fik i pressen.
Forsiden er desuden virkelig fængende, synes jeg. Simpel, men alligevel sigende for bogens indhold.

Tommy Orange er selv opvokset i Oakland.
Det mærkes tydeligt i romanen der også har sin primære geografi i dette område. Forfatteren præsterer at skabe en hjemmelig stemning i milijøbeskrivelserne.
Jeg føler allerede at jeg kender gaderne og duftene i de forskellige kvarterer, da beskrivelserne er detaljerede, levende og troværdige.


Historien skifter overraskende ubesværet mellem de forskellige personer, helt uden at jeg som læser får en følelse af at få brudt mit læseflow.
Jeg var ellers lidt bekymret for om jeg ville kunne hitte hoved og hale i alle de mange forskellige personer, men det viste sig at være helt ubegrundet. 
Gennem bogen stifter læseren bekendtskab med tolv indianerskæbner - ikke tegneserie indianere med høvdinge fjerpragt, som i Lucky Luke, men nutidige Native Americans. De tolv historier flettes elegant sammen til sidst som en nøje orkestreret melodi. 
Romanen er delt op i kapitler fra hver af de tolv personers perspektiv. Det er gjort på en overskuelig måde ved at opkalde kapitlerne efter deres viewpoint-karakterer.
Karakterene er meget forskellige i såvel alder som væremåde. 







Der er et element af mystik i bogen, som blandt andet kommer til udtryk da en af
viewpoint-karakterene trækker en klynge edderkoppeben ud af en form for byld på sit eget ben. Det viser sig at det ikke er første gang det er sket i familiens historie.
En anden af karaktererne samler ting ind til en medicinkasse, der blandt andet indeholder pels fra en grævling.

Selvom historierne er meget forskellige og fortællerstilen igennem bogen skifter, er det en meget samlet roman som særligt kredser omkring trangen til at finde et sted at høre til. Jeg blev som læser meget klogere på de forskellige fordomme som Natives møder i deres hverdag, men også de store sår, de som folk bærer rundt på i deres kollektive bevidsthed.

Skrivestilen er rå og brutal. Der er ingen sugar-coating eller udglatning i Tommy Oranges beskrivelser af hverdagen for indianere i nutidens USA.
Hverken når det kommer til alkoholmisbrug, vold eller følelsen af at være en fremmed i sit eget land.
Han undskylder ikke sit folk eller deres måde at leve på, men beskriver nøgternt de vilkår som indianerne må leve under som by-indianere, og savnet det for nogen frembringer.

Tommy Orange beviser at han mestrer fortælleteknik ved at indlægge et interessant
meta-spor i romanen. Dene Oxendene er en ung indianer der ønsker at fortælle indianernes historier igennem en dokumentarfilm. Vi følger ham igennem kampen for at skaffe et kunstlegat til at finansiere filmen, han vil nemlig gerne kunne betale de medvirkende.
Det lykkes ham at få bevilget 5000 dollars til projektet, og han påbegynder arbejdet. 


Denne debutroman er en magtdemonstration udi fortællekunst og skrivehåndværk, og den får mine aller varmeste anbefalinger med på vejen. Læs den hvis du nyder et levende og velformuleret sprog, kombineret med en rå no-bullshit storyline.
Jeg glæder mig virkelig, til at følge Tommy Orange´s videre forfatterskab. 




God Læselyst. 
Sif Friis Scherrebeck 
Instagram og Facebook: enbibliofilsbekendelser

Kommentarer

Populære opslag