Søvn af Rolf Sparre Johansson

Dette er et anmeldereksemplar udleveret af forlaget. Det påvirker dog på ingen måde min anmeldelse af bogen.

Titel: Søvn

Forfatter: Rolf Sparre Johansson

Udgivelsesår: 2015

Sideantal: 74

Forlag: Kronstork

Søvn er en digtsamling om at blive far - med alt hvad dertil hører af angst, frustration, søvnmangel og kærlighed. Som læser bliver man slynget direkte ind i samlingen uden nogen form for optakt. Hvilket jo også på en måde afspejler forældrenes oplevelse af pludselig at gå fra at være to til tre fra den ene dag til den anden - selvom man har haft graviditeten til at vænne sig til tanken, bliver det pludselig nu.
Samlingen er opdelt i to dele. Den første del hedder:
"November 2013 - Maj 2014" og kredser om livet i hjemmet særligt omkring sengetid og natten igennem. 

"Vera står klynkende i sin seng

jeg tænder min telefon, klokken er 4.38

jeg rejser mig og tager hende op på armenstiller mig på den gulvplanke som ikke knirker

vugger hende i armene, rokker op og ned

i knæene, jeg ser ned på hende

hun har åbne øjne

hendes øjne er lukkede, hun trækker vejret tungt

sutter på sutten på den måde

hun gør når hun er lige ved at falde i søvn

små korte sut

jeg tæller hendes vejrtrækninger

efter otte åbner hun øjnene

efter tredive glemmer jeg at tælle

jeg begynder igen ved halvtreds
ved halvfjerds lægger jeg hende i sengen"

  
I denne del flyder poesien ubesværet og med et klart handlingsforløb præget af gentagelse og stilstand. Digtene bærer præg af de slaviske handlemønstre hele familien bliver tvunget ind i når et spædbarn kommer til. Alting drejer sig pludselig om søvnen. Det bliver hurtigt tydeligt hvor desperat forældrene mangler den restituerende hvile, som før Vera var en selvfølge. Der er linjer der er så ærlige at råheden nærmest bliver brudt. Eksempelvis denne som allerede optræder i andet digt i samlingen:


"Hold nu kæft, Vera siger jeg med trøstestemme"

Det er ikke kun når Vera ikke vil sove at søvnen fylder, det er også når hun endelig sover.
Der drejer det sig bare om hvor længe hun mon sover - og hvor længe de kan nå at sove, når der også er et arbejde at passe og tøj at vaske.
Rolf Sparre Johansson får virkelig skrevet den knugende hverdag ud i digtene. Hans beskrivelser af skifteholds-dynamikken går rent ind hos mig.
Jeg fornemmer skænderiet emme under lyrikken: hvem skal gå hvileløst frem og tilbage over sildebensparketten i nat med Vera?

Anden del kaldet: "Oktober 2014" er mere eksperimenterende. Sproget degenererer i takt med at søvnmanglen hos jeget (faren) bliver stadig mere påtrængende. Tekstbruddene bliver også mere staccatoprægede.
Som læser begynder desperationen for alvor at skinne igennem i dette afsnit.
Der bliver også annonceret at der er en lille ny på vej i familien, ud over Vera.
I denne del af samlingen mærker man også irritationen på storbyen og menneskerne i den, når fader-jeget bevæger sig ud i blandt dem. 

Søvn er en flot debut fra Rolf Sparre Johansson, som bestemt kan anbefales.
Det er en på mange måder modig digtsamling som alle, men særligt forældre og i særdeleshed fædre bør læse.

God Læselyst. 

Sif Friis Scherrebeck 

Instagram: enbibliofilsbekendelser