Blå Tiger



Titel: Blå tiger 
Forfatter: Line-Maria Lång
Udgivelsesår: 2018
sideantal: 272
Forlag: Rosinante

bagsidetekst:Timian bor i et kollektiv og er et særligt barn, der lever sig fuldt og helt ind i andres følelser, hun kan faktisk ikke lade være. Måske er det derfor, de alle sammen holder så meget af hende.Men en dag, revet med af en fjendtlig stemning, stikker Timian en kniv i låret på en fremmed mand. Fra da af bliver alting noget andet. Det, de alle sammen før syntes var så bedårende ved hende, skræmmer dem nu.Timian føler sig for første gang forkert og beslutter sig for at lave et regelsystem, hun kan følge, så hun aldrig kommer til at lade sig rive med igen. Timian vil gøre det alle gør, have det alle har, være som alle andre.Timian bliver ved med at øve sig, og som ung kvinde er hun blevet rigtig dygtig til at følge reglerne. Nu er Timian som alle de andre og har alt det, de andre har: En veninde, en lejlighed, en kæreste, et arbejde. Men Timian ved, at hun også er noget helt særligt og en dag, når hun har lært det hele, er hun klar til at give slip på alt.

Bogens forside er enkel, men flot. De udviskende tigerstriber og de blå nuancer fastholdt med det samme mit blik, og gav mig lyst til at tage bogen op i hænderne og bladre i den.
Forsideprintet fra smudsomslaget er også trykt på selve bogen, den slags detaljer er jeg en sucker for. Det viser en omsorg for bogen og for den helstøbte læseoplevelse.
En af de ting der fangede mig ved beskrivelsen af bogen var hovedpersonens navn: Timian. Det er forfriskende med et originalt navn og ikke bare Sofie eller Maria.
Remsen der følger med navnet pirrede virkelig min nysgerrighed.
Hvem er Timian egentlig? og er hun så anderledes som kollektivet fremstiller hende?


"Jeg er Timian. Engang var jeg Timian som Tihi, som Tadah, som Ladidah, nu er jeg Timian som tænk-dig-om, og det gør jeg. Det gør jeg virkelig."

Historien satte en del tanker i gang hos mig, som jeg tror vil gøre den velegnet til de ældste klasser i folkeskolen og måske også i gymnasiet:
Hvem eller hvad afgør om man er normal?
Er noget normalt bare fordi det er det alle gør?
Er normalt altid bedst? Sundest?

Hvad er psykisk-sygdom og hvad er personlighed?

Dermed ikke sagt at romanen ikke egner sig til voksne, for det gør den helt bestemt. Jeg er selv 28 år og var fuldstændig opslugt af historien og karakterene.
Jeg blev særligt vild med bi-karakteren Nellie, en robotmuldvarp som den pige Timian er handicaphjælper for, får bevilget.
Nellie er et genialt skriveteknisk greb til at vise karaktertræk hos de andre personer i historien.  


Romanen er uforudsigelig hele vejen igennem, uden at det virker påtaget.
Jeg troede flere gange at nu havde jeg regnet ud hvad der skete, hvorefter historien tog en totalt ny drejning. Det gjorde den svær at lægge fra sig, for jeg skulle jo lige se hvad der nu skete. 


Blå Tiger er sådan en bog, hvor man hele tiden tjekker hvor mange sider der er tilbage - ikke fordi den er kedelig eller langtrukken, men fordi man ikke ønsker den skal slutte.
Jeg har måttet rationere min læsning kraftigt, fordi den ene side tog den anden og bogen samtidig kræver tid at bearbejde, for at få det hele med. 
Derfor indførte jeg også side-rationering undervejs, så jeg kun læste ca. 15 sider af gangen. 

Sproget er stærkt og engageret og har helt tydeligt været i fokus hos forfatteren, hvilket gør bogen meget læsevenlig og giver den et godt flow.
Det er dejligt at forfatteren ikke har givet Timian en specifik diagnose, ud over naturligvis at hun er en blå tiger. Det ville for mig have ødelagt historien, hvis jeg fik at vide at Timian eksempelvis er autistisk. Både fordi det ville begrænse historien, men også fordi det ville fjerne det mystiske element. 
Sådan som historien er nu, er man f.eks. meget i tvivl om både hvor anderledes hun i virkeligheden er, og om tingene hun beskriver rent faktisk foregår som hun beskriver dem. Timian er selv fortælleren hele vejen igennem, og man bliver ret hurtigt i tvivl om hvor pålidelig en fortæller hun er.
Hun optræder skiftevis som jeg-fortæller og tredjepersons-fortæller der sprogligt er ret forskellige. Det giver bogens flow en god dynamik. 


Hvis jeg skal sige noget jeg manglede lidt, skulle det være at jeg godt ville have haft mere fra kollektivet.
Der ligger en interessant historie i det stykke, som sagtens kunne have tålt at få lov til at brede sig mere.
Den del af historien indeholdt nogle spændende beskrivelser af hvordan mennesker opfører sig i flok. Hvilket på mange måder også er relevant for hvordan Timian senere reagerer, ikke kun i forhold til hendes kladdehæfter med regler for hvordan man skal opfører sig, men også for måden hun har relationer på. 


Jeg havde meget høje forventninger til denne bog helt fra starten af, og jeg må sige jeg var svært bekymret for om jeg derfor havde ødelagt den for mig selv. Det er dog heldigvis ikke tilfældet. Bogen bliver klart en stærk kandidat til listen over årets bedste læseoplevelser. 
God Læselyst. 

Sif Friis Scherrebeck 
Instagram: enbibliofilsbekendelser 
Facebook: https://www.facebook.com/enbibliofilsbekendelser


Kommentarer

Populære opslag