Halvfems huller i himlen af Jennifer Clement


Titel: Halvfems huller i himlen
Forfatter: Jennifer Clement
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 272
Forlag: Hr. Ferdinand
Bagsidetekst: Min mor kaldte alt og alle, der så ud til at være alene, for strejfere. Der var både strejfende mennesker, strejfende hunde, strejfende kugler og strejfende sommerfugle. 
Fjortenårige Pearl bor på forsædet af en gammel bil. Hendes mor Margot bor på bagsædet. Sammen overlever de på en kost bestående af Cheerios og insektspray, kærlighedssange og stjålne cigaretter. 
Livet i udkanten af en trailerpark i Florida er råt nok, som det er, men da pastor Rex sætter gang i sit Giv-Gud-Dine-Våben-initiativ, og Eli Redmond kommer til byen, vendes Pearls liv på hovedet. Eli begynder at besøge moderen på bagsædet, og Pearl tvinges ud i verdenen på den anden side af kølerhjelmen.
Halvfems huller i himlen er en fortælling om familie, sammenhold og vold fortalt fra en klarsynet teenagers perspektiv. Igennem Pearls øjne blotlægges Amerikas brutale kærlighedsaffære med håndvåben og dens smertefulde konsekvenser. 



Omslaget er enkelt, men giver et meget præcist billede af, hvad det er for en verden man er på vej ind i. Jeg forventede egentlig en blød paperback ud fra billedet i pressematerialet, så jeg blev glædeligt overrasket over det tykke pap omslag.
Halvfems huller i himlens indbindingsgrafik er et glimrende eksempel på less is more. Det er virkelig en lækker bog, uden for meget krimskrams. 


Det er ikke en bog der gør meget væsen af sig, men den skinner i sin enkelthed. 
Jeg hang ved hvert et ord og slugte kapitlerne for at komme tættere på Pearl, og finde ud af hvordan hele historien mon endte.
Persongalleriet er lille, men bliver udfoldet til sit fulde potentiale. Jeg troede jeg vidste nogenlunde hvilken type karakterer jeg skulle læse om i bogen, og det holdt da også stik langt hen af vejen. Clement formår dog at tviste de kendte arketyper på en måde så de alligevel er originale og nuancerede. 


Jeg fik hurtigt indtrykket af, at der var noget der ulmede, noget uforløst under hovedplotlinjen og ganske rigtigt. Del to starter med et uventet plottvist, der slår vejret ud af én og  ændre hele præmissen for bogen. 
"På min mors kærlighedsuniversitet havde hun lært om kærlighed ved første blik. hun sagde, at det var den eneste sandhed,  og at kærlighed ved første blik var ligesom en ulykke. Da jeg så Leo for første gang oppe fra mit vindue, vidste jeg, at min arm var brækket. Jeg var faldet ned af alle trapperne. Et tog kom buldrene hen af skinnerne. Og fordi jeg var så ked af det, vidste jeg, at jeg elskede ham."

Pearl er opvokset med troen på at det ikke er ting der gør dig til den du er.
Det forbliver hun overbevidst om, selv efter den skelsættende begivenhed der ændrer hendes liv for altid.
Hun må finde nye handlemønstre og nye overlevelsesstrategier for at klare sig i sin nye virkelighed og hverdag - og her viser hun for alvor sin styrke.
Jeg blev forundret over hendes gåpåmod og hendes tilpasningsevne, når man tænker på at hun indtil da kun har kendt til indersiden af en Ford Mercury og en lille grund med et toilet, der deltes med nogle få andre mobilehomes. 

Jeg købte uden problemer præmissen for historien, og lod mig opsluge af de små sidefortællinger undervejs. Sproget er ukompliceret uden at det bliver tyndbenet eller fladt. 

Bogen beskriver følgerne af de våbenlove, som USA så krampagtigt holder fast i, hvor enhver må eje og og affyre et våben. Pearl bliver offer for den ligegyldighed og meningsløshed som ofte følger i hælene på et skuddrab i USA´s slumkvarterer.
Hun bliver suget ind i et vakuum af skyld og efterrationaliseringer, og ender da også til sidst med at handle på dem. 



"En dag var jeg så træt, at jeg måtte hvile mit hoved mod køkkenbordet. I min halvvågne drøm hørte jeg våbnene tale. våbnene fortalte mig om en syvårig pige og (en) toogtyveårig mand skudt af en forbikørende, to teenagedrenge beskudt af betjente, en toårig dreng skudt i en banderelateret  skudveksling i en park, tyve skolebørn dræbt ombord på en skolebus, en mor død i et supermarked, to kvinder skudt til døde på en parkeringsplads, tyve teenagere mejet ned i en biograf, en tiårig pige skudt på et bibliotek, fem universitetsstuderende skudt ned under en fodboldkamp, ni mennesker skudt til et bønnemøde i en kirke, en mor og datter skudt i en bil, fire nonner skuddræbt ved et busstoppested, otte otteårige piger skudt til en ballettime, to politifolk skudt i deres bil og en niårig pige skudt på en legeplads og skudt igen og igen, kugler, der flænsede træer til trevler, halvfems huller i himlen fra en maskinpistol, pistolsskud i en regnstorm, der dræbte regndråberne, tyve kugler til månen, ord knust af artilleriild, ord gennemboret af kugler, så alfabetet blev til abclrstxz, elskende der faldt, tårer og patroner på gulvet, min allerkæreste, min-eneste-ene, min lille, helt enestående, vi er alle helt enestående og alle ensomme og alle bange og alle på udkig efter kærlighedspatroner alle vegne."

Sproget snor sig gennem fortællingen som en farveglinsende slange og lægger alting øde bag sig. Den poetiske tone og de smukke beskrivelser af naturen, håbløsheden og forfaldet er mættede og får kontrasten til fortællingens hårdhed til at stå knivskarpt frem. 
Der er generelt mange kontraster i fortællingen. For eksempel moderens skatte som hun tog med sig fra sit barndomshjem, hvorfra hun flygtede med den nyfødte Pearl. Skattene bliver opbevaret i bagagerummet af den Ford Mercury som Pearl og hendes mor bor i, men ikke nok med det, skattene bliver samtidig opbevaret klods op af de langtidsholdbare fødevare, som er den lille families eneste mad. Metaforisk set skaber det en fin forbindelse mellem fortiden og fremtiden. 


"Da mr. Brodsky kaldte os børn, følte vi det, som om vi var en del af en familie og hørte til. Det ord var et tæppe pakket omkring os. Med jævne mellemrum sagde mr. Brodsky et eller andet vigtigt, som jeg gerne ville huske, men det begyndte altid med ordet "børn". " 

Halvfems huller i himlen er et stærkt vidnesbyrd om nutidens USA både litterært og følelsesmæssigt.
For hvornår krydser man grænsen mellem loyalitet og blindt had? Og hvad gør man, når ens nærmeste bliver revet væk og derfor ikke længere er der til at stoppe én i de handlinger som hævntørsten fremkalder?  Det er nogen af de ting som bogens tredje del prøver at besvare. 


Lad denne bog være en advarsel til alle de lande der endnu ikke er bukket under for frygten og som stadig holder fast i at våben ikke skal være allemands eje.  Lad den samtidig oplyse og skabe debat i de lande som enten forsat overvejer at legalisere våben i private hjem, eller som allerede lader våbnene flyde uhæmmet i befolkningen.
Pearl og moderens livsstil bør samtidig minde os om at det ikke er ting og materielle goder der gør os lykkelige og trygge, men derimod familie og menneskene omkring os. 








God Læselyst. 


Sif Orall Friis Scherrebeck 
Instagram: https://www.instagram.com/enbibliofilsbekendelser/
Facebook: https://www.facebook.com/enbibliofilsbekendelser

Kommentarer

Populære opslag