Plantage af Annette Brogaard

Jeg var på skovtur med denne smukke novellesamling, for at læse den i den helt rigtige stemning. 

Titel: Plantage
Forfatter: Annette Brogaard

Udgivelsesår: 2018

Sideantal: 49

Forlag: Arkiv For Detaljer


Denne samling af noveller/fortællinger havde jeg glædet mig til at læse, siden første gang jeg så forsiden - og jeg må sige at den ikke skuffer.
Det kræver i den grad finesse og stærkt sprog, at skrive en så kortfattet samling, uden at man som læser føler sig lidt snydt. Det gjorde jeg ikke i dette tilfælde, tværtimod faktisk. 


De tre fortællinger kredser om relationer mennesker imellem, og hvordan en forskydelse i magtbalancen kan forvrænge selv samme relationer. 

Nedenstående er et uddrag af den første fortælling i samlingen. 

"Da din far dør, bliver du et af de store træer, der står og rusker langs alléen i blæsten. Et af de største, altomfattende, tyk bark, brede grene, stivnet i sorg.

Besøgende tanters biler triller forbi med lav hastighed for at undgå stenslag. Med sig trækker de et slør af støv langs vejen. Jeg betragter dig i stilhed, ser på dig ind gennem køkkenvinduet, direkte ind i dine øjne, mens jeg venter på, at du vender tilbage. "  


Titelnovellen beskriver i en sanselig, poetisk tone hvordan sorgen kan lamme et menneske.
Hele fortællingen foregår i et konkret og ruskende efterår udenfor vinduerne i slægtsgården. Efteråret fungerer samtidig fantastisk, metaforisk set, med den sorg, som det sørgende du i teksten føler. 


Det er en kraftpræstation at skrive så nuancerede og genkendelige personer, i tre så korte fortællinger. Dér viser Annette Brogaard virkelig, hvor stærk hun er sprogligt.
Det samme gælder i de detaljerede omgivelsesbeskrivelser.
Jeg kan nærmest mærke de våde, visne blade under fodsålerne, når de går igennem den efterårshærgede plantage i første novelle. Ligesom jeg kan mærke desperationen gnistre hos begge parter i den sidste fortælling.

Fælles for alle tre fortællinger er det usagte.
Det emmer ud af siderne, at der ligger mere mellem linjerne end der ses ved første øjekast.
Det gør at bogen egner sig godt til at blive læst igen og igen.
Jeg læste bogen to gange med nogle dages mellemrum, og allerede ved anden læsning trådte mere frem mellem linjerne, end første gang jeg læste den.
Det er en smuk samling, der efterlader læseren med behovet for mere, når den sidste side er vendt.
Det er i min verden ikke noget negativt, Jeg kunne dog sagtens have læst hundrede sider mere.

Jeg synes der i bogen er tænkt meget over sammenspillet mellem indhold og længde.
Sproget og den kortfattede stil, passer rigtigt godt til formatet.
Det er lækkert at bogen også er lille i omkreds, det ville have virket underligt med en så kompakt samling i eksempelvis A4 format.

Hvis jeg alligevel skal sige en lille ting, der virkelig kunne have sat kronen på værket, skulle det være at finde en måde at beskytte bogensomslaget lidt. Det er meget sart, eftersom dets papiroverflade næsten virker som trækpapir.
Det er lækkert at man kan mærke papiret på omslaget, men lidt synd at det er så skrøbeligt.
Det skal nu ikke afholde jer fra at købe bogen, da den bestemt er det værd.

God læselyst.
Sif Friis Scherrebeck. 


Instagram: enbibliofilsbekendelser





Kommentarer

  1. Ja, sikke dog et fint cover. En skam, det er så skrøbeligt, men indholdet lyder jo til gengæld rigtig godt! :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag