LIPS på LYN (Litteraturarrangement) Olga Ravn, Pejk Malinovski og Caspar Eric 22-8-2018

Aftenens tre oplæsere. Fra venstre: Olga ravn, Pejk Malinovski og Caspar Eric. 
Min veninde og jeg ankom cirka en time før oplæsningerne startede, og hvor var det heldigt at vi havde været så forudseende. 
Normalvis afholdes oplæsningerne på lynfabrikken i caféen på øverste etage, men de mange tilmeldte på facebook-eventet, fik arrangørerne (litteraturen på scenen - i dagligtale LIPS) til at rykke arrangementet ned i et rum i bygningens stueetage. 

Der var god plads da vi ankom, men det ændrede sig hurtigt, for sjældent har jeg set et så velbesøgt oplæsnings-arrangement, på en onsdag aften i Århus; på den gode måde vel at mærke. De åbnede da heldigvis også dørene i god tid. 
Aftenens konferencier Mads Mygind (Århusiansk digter) var som sædvanligt veloplagt.
Det havde han da også god grund til at være, for salen var stuvende fuld, med forventningsfulde tilhørere. 

På trods af de hastigt opstillede fold-ud bænke, var der stadig en del, der ikke var så heldige at få en siddeplads på de fremstillede stole. Dem der ikke havde fået en plads, opfordrer han til at sætte sig i midtergangene og på gulvet rundt langs væggene. Det bidrog til den hyggelige stemning at omgivelserne var så uformelle. Det understregede Mads Mygind da også ved at undskylde for varmen i lokalet, men at vinduerne nu engang ikke var større i sådan en gammel bygning.
Han præsenterede kort rækkefølgen på oplæserne, informerede om muligheden for bogkøb hos Kristian F Møllers lille pop-up bogstand i hjørnet af lokalet ved siden af baren (hvor der også blev signeret eksemplarer både før oplæsningerne og i pausen).


Derefter gik han videre til at præsentere aftenens første oplæser Olga Ravn. 
Hun læste op fra sin fornyligt udgivne roman: De ansatte (Udgivet 24-05-2018)
Den beskrives som en arbejdsroman fra det toogtyvende århundrede og det er nok
i virkeligheden meget rammende. Jeg vil nok nærmere beskrive Olgaravns værk som en
form for Science Fiction-kortprosa,da romanen er delt ind i små nummererede
vidneudsagns-stykker på 
alt fra et par linjer til en hel bogside. 
Olga virker investeret i sin oplæsning og sin bog, på en måde der gør hele oplæsningen meget
troværdig, specielt da hun læser et stykke om jeget der får et børne-hologram.
(Vidneudsagn 054 og 056) Oplæsningen var dog lige det længste for min koncentration, når det
drejede sig om så kompakte tekster.

Kun afbrudt af en kort præsentation indtog Pejk Malinovski scenen. Han læste op fra sin
digtsamling DIGTERNE som er udgivet på gyldendal i 2016.
Det var fængende digte, læst op med en insisteren, der virkelig klædte dem. Da jeg kiggede
mig rundt i salen, var det da også tydeligt at publikum nød oplæsningen.
Hans oplæsning var 
varm og engagerende.
Digtene han læste op til denne oplæsning cirklede om: Den Store Digter og Den Lille Digter 
og forholdet dem i mellem, hvordan de blandt andet deler en piger, en drøm og en natklubaften.

Her var der så indlagt en kort pause, hvor man kunne få signeret bøger, hente forsyninger i
baren, snige sig ud i gården til en cigaret eller stille sig i kø til det lille hus. 

Aftenen afsluttedes med Caspar Erics overraskende humoristisk, men lidt for korte oplæsning af sin nye digtsamling: Alt hvad du ejer. Overraskende i den forstand at samlingen primært handler om tab, tabet af et barn og et forhold, men oplæsningen var fyldt med overskud og en tydelig forbindelse til publikum.
Caspar Eric havde da også en kæk bemærkning omkring, den holdning der florere om at trykte bøger er i en krisetid, det gjaldt ifølge ham ihvertfald ikke når det kom til digtsamlinger.  


Alt i alt et lækkert arrangement, med rigtig god stemning. Det eneste man måske kunne forbedre var timingen i forhold til transport, så oplæserne en anden gang ikke skal halvløbe ud af døren før, der reelt er sluttet af - og så der er tid til lige at strække benene i pausen. 


Sif Friis Scherrebeck. 
Følg gerne bloggens Instagram: enbibliofilsbekendelser 

Kommentarer

Populære opslag