Syng, Levende og Døde, Syng af Jesmyn Ward

Titel: Syng, levende og døde, Syng

Forfatter: Jesmyn Ward

Udgivelsesår: 2018

Sideantal: 299

Forlag: Hr. Ferdinand - politikens forlag. 

Bagsidetekst: 
Jojo er tretten år gammel og bor med sin lillesøster Kayla hos bedsteforældrene ved Mississippis kyst. Han kæmper med at forstå, hvad det vil sige at være en mand. Han mangler ikke forbilleder og kan både studere sin sorte morfar Pop, sin hvide far Michael, som snart bliver løsladt fra fængslet, sin fraværende farfar Big Joseph, og minderne om sin afdøde morbror Given.
 
Jojos mor Leonie er en flygtig tilstedeværelse i hans liv. Hun vil gerne være en god mor, men er ude af stand til at sætte sine børns behov først, og når hun er på stoffer er det særlig svært. Hun på en gang trøstes og hjemsøges af syner af sin afdøde bror, og han kommer kun til hende, når hun er påvirket.

Da børnenes far løslades sætter Leonie, JoJo og Kayla af sted nordpå i bil mod fængslet Parchman i hjertet af Mississippi. Der vandrer en anden trettenårig dreng, genfærdet af en død indsat, rundt på gangene. Med sig bærer han hele den dramatiske historie om de amerikanske sydstater – og han har også noget at lære JoJo, om arv og kærlighed, vold og tilgivelse.

Syng, levende og døde, syng tager livtag med de uskønne sandheder, der hjemsøger den amerikanske drøm i det 21 århundrede. Ward iscenesætter en klassisk roadmovie i Sydstaterne med sit udsøgte sprog, der bringer mindelser om Toni Morrisson og William Faulkner. Et intimt portræt af en familie og en episk fortælling om håb og modgang, på én gang klassisk og indtrængende aktuel. 

Den her bog er en af dem, hvor man det meste af vejen igennem tænker:
"Der mangler noget, hvorfor synes andre den her bog er så fantastisk?" Og når man så når de sidste 60 sider, så giver det hele pludselig mening. Jeg får lyst til at genlæse den, med det samme for at mærke den følelse hele vejen igennem - indsigten! Jeg sad med hårene på armene rejst som børster de sidste 30 sider, da alle linjerne flettede sig sammen og jeg forstod hvad det hele havde ledt op til. 

De to genfærds karakterer er et interessant greb i en ellers ret klassisk skrivestil.
Jeg havde svært ved at forstille mig hvordan de ville fungere i praksis - da jeg læste bagsideteksten, men de glider overraskende godt ind i fortællingen.
Faktisk ville jeg ønske at de havde fået lov til at fylde mere, da de scener hvori de indgår er enormt stærke indholdsmæssigt.
Det er helt klart nogle af de afsnit hvor der er mest på spil, både når det gælder
Given-ikke-Given og Richie. De to karakterer gør noget helt særligt ved historien, som forfatteren ikke havde kunnet få ud igennem de andre karakterer. 

Hvis jeg skal pege på en ting jeg savnede undervejs i bogen, skulle det være kapitler skrevet fra Pops perspektiv. Bogen allerede er delt op i tre perspektiver: Jojo´s, Leonie og i anden halvdel også et par fra Richie´s synsvinkel. Pop fylder en del både i selve fortællingen, og i Jojo´s liv, så hvorfor ikke lade ham få et par kapitler fra sin synsvinkel? Det kunne have givet bogen en ekstra dybde, som  jeg tror vil klæde den. 

Bogens omslag er indbydende og gennemført. Udskæringerne i smudsomslaget giver forsiden en lækker dybde og får bogen til at skille sig ud.
Det er tydeligt at der er kræset for bogens visuelle udtryk. Det sætter jeg stor pris på.
En anden fed detalje er at den også er flot under smudscoveret. Det sker alt for ofte; at selve bogen inden under omslaget bare er ensfarvet og kedeligt. Det er ikke tilfældet her, som i kan se på billedet ovenfor. 

Sprogligt er bogen stærk.
Historien er knugende og jeg føler at jeg let kan relatere til karaktererne.
Jesmyn Ward beskriver den klaustrofobiske familiestruktur så godt, at jeg flere steder i bogen næsten selv kan mærke håbløsheden. 

Syng, Levende og Døde, Syng handler om meget mere end racisme i Sydstaterne.
Den handler også om det skrøbelige bånd mellem had og tilgivelse og om at gøre det rigtige, selv om det føles sønderknusende og helt helt forkert.
Den beskriver det skift der sker, når man ser den kærlighed man så gerne vil give, falde til jorden for fødderne af en der ikke længere ønsker den.
Den poetiske tone i bogens sprog bærer sorgen med sig - uden at overdramatisere den. Sproget er generelt fyldt med stærke følelser, blandt andet sorg og skyld.
Bogen er skrevet på en original måde, der får følelserne til at flyde latent gennem fortællingen, uden at stjæle alt historiens fokus.   

Jesmyn Ward har skrevet en hvinende lussing af en samfundskritik, som da også har vakt både begejstring og forargelse i U.S.A.
Jeg tror at denne bog, også fremover vil være en vigtig stemme i racedebatten i U.S.A, og forhåbentlig også i resten af verdenen.
Jesmyn Ward tør skrive nøgent og ærligt om et af de mørkeste kapitler af U.S.A historie, nemlig trekantshandlen og dermed også slaveriet.
Selvom hendes bog er foregår i Mississippi, må historien også vække genklang i resten af de gamle slavehandlende lande, inklusive Danmark - selvom vi alt for ofte glemmer vores egen rolle som slavehandlende nation. 

Alt i alt en gennemført bog der giver stof til eftertanke.

God læselyst.
Sif Friis Scherrebeck 

Instagram: enbibliofilsbekendelser